Diskusprolaps

Hvorfor kan vi hjælpe?


  • Vi har mange års erfaring, med konservativ behandling af diskusprolaps
  • Lægerne operere i dag sjældent på en prolaps, da raten for succes er svingende.
  • Vi ved hvornår behandling og træning er det rigtige for dig og hvornår en operation kan være en god idé.
  • Vi behandler over og under området hvor prolapsen sidder. Det gør der kommer mindre stress på nerverne, som disken trykker på.



Symptomer på diskusprolaps i lænden:


  • Nedsat kraft/mobilitet
  • Lammelse i benets muskler
  • Føleforstyrrelser samt smerter, der udstråler til benene
  • Ved tryk på en eller flere nerver vil patienten føle smerte
  • Der kan samtidig komme føleforstyrrelser til ben, fod og/eller tæer


Alvorlige symptomer! Har man nogle af de tre nedenstående symptomer, skal man snarest kontakte læge/hospital.


  • Følelsesløshed i ridebuskeområdet
  • ufrivillig vandladning
  • manglende kontrol af afføring



Symptomer på diskusprlaps i nakken:


  • Smerter i nakken
  • Udstrålende smerter og eventuelt snurrende fornemmelser i skulder/arm
  • Nedsat følesans i armen
  • Nedsat kraft i armen
  • I sjældne tilfælde kan en stor diskusprolaps i nakken trykke på rygmarven. Dette kan giver vanskeligheder med at gå som følge af nedsat kraft i benene
  • En stor diskusprolaps i nakken kan også i sjældne tilfælde påvirke kontrollen af vandladning, afføring og/eller seksuel funktion



Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?

Du skal omgående kontakte læge, hvis du udvikler faresignaler:



  • Tydelig nedsat kraft i skulder/arm
  • Gangvanskeligheder
  • Påvirket kontrol af vandladning, afføring og/eller seksuel funktion








Mere om disouksprolaps i lænden: 



Hele 45% af befolkningen oplever at have rygsmerter på et eller andet tidspunkt i deres liv, og hvert år opereres mellem 5-6000 mennesker for en diskusprolaps.Læs om rygsmerter




Hvad er en diskusprolaps?
Nakken består af syv hvirvler, derefter kommer brystryggen med tolv hvirvler og nederst i ryggen har vi lænden, som består af fem lændehvirvler.



Rundt omkring hver hvirvel har vi flere ledbånd samt muskler, som er med til at stabilisere ryggen og bevæge den. I mellem hver ryghvirvel er der en bruskskive, der kaldes for en diskus. I midten af diskus er der en geleagtig kerne, der hedder nucleus pulposus og rundt om den har vi en bindevævsring, der hedder anulus fibrosus. En diskusprolaps opstår, når der over tid opstår små revner i bindevævsringen, der medfører at den indre kerne kan sive ud. Når den kommer ud til den yderste del af diskusskiven, kan der opstå det, der kaldes discitis, som en en inflammation af skiven. Presses nucleus endnu længere ud, kan den trykke på nerverne, hvorfor man kan opleve både smerter, nedsat styrke, følesans og snurren i ballen og benet.




Udvikling af en diskusprolaps


​Begyndende protrusion diskus

- noget af diskus er presset ud som kan forårsage smerte og stivhed i ryggen.

Protrusion diskus

- tydelig udposning af diskus som trykker på omliggende væv. Smerter i balle og ryg kan opleves.

Diskusprolaps

- der er gået hul i bruskskiven og væske er sivet ud. Smerter i balle, baglår og læg kan opleves. Fri diskusprolaps - prolapsmaterialet er trykket fuldstændig ud og trykker på omliggende væv. Smerter i balle, baglår og læg opleves.



Er en prolaps farlig?

En diskusprolaps er IKKE farlig og er rent faktisk ret normal. Meget ofte vil patienter gerne have en scanning af deres ryg straks de oplever smerte, men en scanning af ryggen vil formentlig vise en masse slidforandringer, der kan forskrække folk, men er en helt naturlig del af aldring. Derudover har det vist sig, at scanner man folk uden rygsmerter vil indtil flere have en prolaps. Men ingen symptomer.
Ofte hører man også folk fortælle, at de for 6-7 år siden havde en diskusprolaps, og det er derfor de har ondt den dag i dag. Det har dog vist sig, at kroppen er smadder god til at reparere sig selv, som vi ser med muskelskader, og størstedelen af prolapserne vil hele af sig selv.




Hvorfor får man en diskusprolaps?

  • slid af ryggen over tid
  • Forkert løft evt med for tung vægt
  • traume: fald, trafikulykke



Skal man træne?
Der har de sidste mange år været en tendens indenfor fysioterapien i at træne de dybe stabiliserende rygmuskler, da man mener, at det kan være farligt at bevæge ryggen. Dette er på ingen måde sandt, da ryggen er skabt til bevægelse. Selvfølgelig følger der almindelig sund fornuft med, da man ikke skal lave en bestemt bevægelse, der på nuværende tidspunkt generer ryggen. Den skal også have lov til at hele igen. Studier har vist, at der ikke er nogen bestemt form for træning, der er bedre end anden træning, og det er i det hele taget vigtigt at få trænet hele kroppen. Får du ondt ved en bestemt rygøvelse, kan du helt sikkert lave en anden, der ikke gør ondt og er ligeså gavnlig.




Hvad er det osteopater gør?
En osteopat er uddannet i at undersøge hele kroppen for at finde de mekaniske bevægebegrænsninger, den kan have. Man vil derefter tage stilling til hvilke restriktioner, der har en betydning for belastningen af din ryg. Som osteopat er det primære mål at skabe fri bevægelighed med det formål at skabe en bedre cirkulation, der dermed vil fremme helingen af det beskadede område.
Et eksempel kan være en gammel ankelforstuvning, der er helet op for længst. Men på grund af den forskubning, der kan forekomme af knoglerne i foden, kan det trække i hasemusklerne, som hæfter på bækkenet og give en låsning af dette. Denne låsning kan over tid belaste en diskusskive, så man til sidst oplever at prolapsen siver ud og trykker på en nerve. Her er det ikke nok at behandle ryggen, da symptomerne højst sandsynligt vil vende tilbage, derimod skal fod, ankel, knæ, hofte og bækken også behandles.